div .logo { float: right; position: relative; right: 0; } .main_menu { left: 0; }
TEMA | Ombygning

Ombygning af badeværelse – se hvad du selv må gøre

Gør badeværelset lyst og lækkert med enkle ombygninger 

Ønsker du mere plads på badeværelset – bedre bademulighed eller mulighed for at skabe en mere personlig indretning? Mange inddrager i dag små forgange og lignende til badeværelset – se hvor langt du selv må gå! Fra hovedsageligt at handle om nødtørft og hygiejne bliver badeværelset i dag i stigende grad forbundet med velvære og livstil – og indretning. I nye huse har badeværelset ofte plads til både store og små grønne planter, pyntemøbler og store spejle – noget som det i mange huse og lejligheder fra 1970erne kan være en udfordring at få presset ind på de ofte få kvadratmeter mellem toilettet og det slidte badekar.  Heldigvis er i de fleste lidt ældre huse masser af muligheder for at inddrage mere plads til badeværelset, og du kan eksempelvis vælge, at få besøg af en arkitekt, der kan lave en konkret vurdering af mulighederne og hvad ombygningen vil koste. Uanset om du selv har ideerne eller om du savner inspiration, er det et godt udgangspunkt at betragte badeværelset som stedet, hvor vi samler energi til at gå dagen i møde. Det er her vi slapper af og plejer os selv.  

Kom langt med gør det selv 

Mange bygger deres gamle 70’er badeværelser om med ønsket om et lysere, større og mere moderne rum. Parcelhuse fra den tid, er ofte bygget med en forgang som kan inddrages til ekstra badeværelsesplads. Da parcelhuse generelt er nemme at renovere selv, er en gør-det-selv-ombygning af badeværelset oplagt, så længe du husker, at sværhedsgraden er højere her, end i mange af husets andre rum. Sørg derfor for at lave en gennemtænkt plan for renoveringen inden byggestart. Eventuelt i samarbejde med en uvildig ekspert. Før du tager hul på byggeprojektet, skal du blandt andet tage højde for – dels de generelle regler i forbindelse med ombygninger – dels de mange regler der knytter sig specifikt til ombygning af badeværelser.  Se mere her.

Undgå fugtskader 

Visse ting må man slet ikke selv lave. Det gælder eksempelvis faste installationer som el vvs og kloakering. Her skal du have fat i en autoriseret håndværker. Også når det kommer til de ting, man gerne selv må lave, kan der dog være god grund til at alliere sig med en ekspert. Så er du helt sikker på at undgå fugtskader på grund af dårlige materialer samt ikke mindst ulovlige konstruktioner som det kan være dyrt at ændre efterfølgende. Hvis du tager de rette forbehold og følger reglerne, benytter dig af professionel rådgivning, kan du til gengæld hæve både boligens værdi og den livskvalitet der for hele familien hænger sammen med et skønt badeværelse. Find mere inspiration til dit nye badeværelse her  

Book en kop kaffe med arkitekten

Drømmer du om et hjem med arkitekttegnede løsninger? Har du brug for en snak om dit projekt, ideer og professionel sparring – uden at det koster dig en formue, og uden at du skal have arkitekten med fra start til slut? Så er Kaffepakken det helt rigtige for dig.

Book en kop kaffe med arkitekten

Drømmer du om et hjem med arkitekttegnede løsninger? Har du brug for en snak om dit projekt, ideer og professionel sparring – uden at det koster dig en formue, og uden at du skal have arkitekten med fra start til slut? Så er Kaffepakken det helt rigtige for dig.