Når du bygger en garage eller carport
Method and Madness Architects modtager mange henvendelser fra kunder, som ønsker at opføre garager, carporte eller udhuse, mange er af den overbevisning at: ”lav lige en skitse, så går vi i gang med det samme”, men der stilles faktisk – i bygningsreglementet – krav til opførelse af mindre bygninger såsom udhuse. Læs nedenstående og bliv klogere!
Love og regler for carporte
Før du finder hammer, søm og malerpensel frem til bilens nye hjem, er der mange retningslinjer og regler i forbindelse med at bygge carport, som skal med i overvejelserne. Tjek bygningsreglementets hjemmeside her for at være sikker på, hvilke regler du skal overholde. Sørg også for at tjekke din lokalplan samt servitutter, da denne kan have flere og andre regler for carporte end de, der findes i bygningsreglementet.
Afstand fra skel
Som hovedregel, må carporte placeres i skel. Her skal man dog være opmærksom på, at carportens højde ikke må overstige 2,5 meter, samt at carportens længde ikke må overstige 12 meter. Er carporten placeret sådan, at den støder op mod 2 skel, skal kun den længste side mod skel medregnes. Vinduer, døre og lignende åbninger, må ikke integreres i den side, som støder op mod skel. Derudover skal regnvand opfanges på egen grund. Det vil altså sige, at regnvand fra carportens tag ikke må løbe ned på naboens grund. Udover det må der som regel ikke være vinduer mod naboskellet.
Placeres carporten mere end 2,5 meter fra skel, må højden maksimalt være 1,4 x afstand fra skel. Altså må en carport, der er placeret 3,2 meter fra skel maksimalt være 1,4 x 3,2 = 4,48 meter høj. Læs mere om regler for carporte her.
Bemærk, at der er skærpede regler for at bygge carport til sommerhuset.
Skal vi tage et kig på reglerne sammen? Book tid til professionel arkitekthjælp for kun kr. 2995.- her.
Regler sikrer mod brand
Din carport skal som hovedregel ligge 2,5 meter fra andre bygninger. Den må dog gerne ligge tættere på, hvis væggen, der ligger tættest mod en anden bygning, er særligt brandsikret.
Carportens udseende
Carporte kan være opført i mange forskellige materialer, og blandt de mest populære findes træ-carporte samt carporte i galvaniseret stål. Men lad ikke populariteten begrænse dig! Leg med andre materialer, som f.eks. cortenstål, tegl eller polycarbonatplader. Tilføje felter med beplantninger mm. der tiltrækker insektliv i haven og samtidig hjælper med nedsivning af regnvand. En carport skal heller ikke nødvendigvis kun huse bilen, men kan også kombineres med cykelopbevaring, plads til affaldsstativ mm. En carport med redskabsrum/skur kan samtidig løse de evige opbevaringsproblemer. Og hvem siger, at kreativiteten stopper ved carportens indvendige funktioner? Etabler f.eks. solceller på taget, og skab et energitilskud til husstandens elforbrug. Har I en lækker syd eller vestvendt facade på carporten kan den udnyttes max på en varm sommerdag, – hvis vel og mærke at der er tænkt fine opholdspladser i den fra starten. Husk dog også her, at jævnføre med evt. regler for solceller. Få mere inspiration, ved at følge os på Pinterest.